Hej Matthias. Tusind tak for terapien i mandags. Som du ved, var jeg lidt skeptisk omkring tankefeltsterapi-delen, og kunne ikke rigtig forestille mig, at det kunne virke. Men den tvivl er jeg bange for, at jeg må æde i mig. :p Jeg tog op til min ridetræner til springundervisning, og red helt anderledes. Min ridetræner sagde, at det var helt perfekt ridning, og at jeg sagtens ville kunne ride store klasser sådan. Jeg var selv lidt overrasket over min “mærkelige” ridning, og spurgte derfor min ridetræner, om det virkelig kunne passe, at jeg godt måtte ride så tamt på store forhindringer. Svaret jeg fik var, at min linjeføring var rigtig, min grundgalop var rigtig, balance og samlingsgrad var rigtig og afstandene var rigtige, så jeg kunne ikke gøre mere. Og det som jeg kaldte “tam ridning” var i virkeligheden bare afslappet ridning. Og før jeg nåede at tænke over, hvad jeg sagde, fik jeg sagt “Jamen så ER det jo ikke sværere at springe store spring, end at springe små.” ;p Min ridetræner pressede mig faktisk ved at sætte springene op, og samtidig sige “Nu bliver de store og fæle, og du ved jo godt hvordan du kan få det så.” Men hver gang havde jeg det præcis som efter tankefeltsterapien, hvor du spurgte hvad jeg følte og jeg tænkte, ‘jeg synes at angstfølelsen bør være der, men jeg kan simpelthen ikke finde den.’ Da springundervisningen sluttede kiggede jeg på min ridetræner’s kæmpestore vandgrav, som vi har lavet sjov med de sidste 2 måneder, at den ville jeg aldrig komme til at springe over, og sagde (helt af mig selv) at den ville jeg gerne lige springe. Så vi lod hesten kigge på den, og så sprang jeg den 2 gange fejlfrit. Så endnu engang tak! 😀 Jeg vender helt sikkert tilbage, og indtil da vil jeg nyde at glide over store forhindringer uden at være nervøs. Er sikker på, at mine heste også vil nyde det.