Coachingforløb
Coachingforløb
Coachingforløbet er en nænsom terapi/vejledningsform, hvor du via kontakten til dit indre lærer at sætte mål og tage lederskab over dit liv, samt forløser det, der hindrer dig i at leve livet fuldt ud.
I et coachingforløb er det dit indre som hjælper dig til at finde dit fulde potentiale. Det er dig der er eksperten i dit liv og kender dit intellekt, dit hjerte, dine følelser, din fantasi, din skaberkraft og din energikilde.
Jeg støtter dig i at komme i en ændret bevidsthedstilstand, hvor det er lettere at få kontakt til dit indre. Du er vågen og bevidst under hele processen.
Processen kan bl.a. betegnes som en “følelsesmæssig oprydning”. Ved hjælp af dit indres energi, kan jeg hjælpe dig til at finde de temaer, som har begrænset eller blokeret dig i dit liv.
I dette coacingforløb giver denne proces dig dybe indre oplevelser. Der bringes “glemte” erfaringer frem, som bevirker både fysiske og følelsesmæssige forløsninger. Erindringerne kan være fra dette eller tidligere liv, symbolske, mytologiske eller drømmeagtige historier. Ved at forløse gamle temaer, skaber du plads til nye hensigtsmæssige livsmønstre og frigør energi til din personlige succes, både på det indre og ydre plan.
Hvert coachingforløb er skræddersyet til dig.
Det kan være at du har brug for TFT eller mentaltræning?
Det er dig der bestemmer hvad vi skal arbejde med.
Coachingforløbet på 5 dage
Coachingforløbet foregår som 4 sessioner over 4 dage, og hver session varer ca.1½ – 2 timer.
Efter 2-3 uger er der en opfølgende samtale af ca. 1½ times varighed.
Hvis du vil høre mere om hvad dit udbytte kan være, så kan du kontakte mig på mh@mshahn.dk eller +45 22 63 64 84