Tankefeltterapi

Tankefeltterapi, der også kaldes TFT, er en unik, revolutionerende og hurtig terapiform, som kan bruges til behandling af mange forskellige ubehagelige tilstande, og det er både fysiske og psykiske. I tankefeltterapi anvendes der udvalgte akupunkturpunkter (meridianpunkter). Disse punkter stimuleres med lette bankebevægelser, mens klienten aktivt fokuserer på symptomet eller den ubehagelige tilstand.

Tankefeltterapi henvender sig til alle, der lider af fysiske og psykiske ubehag, samt alle der ønsker at øge deres egen krops selvhelbredende mekanismer, for at opnå mere velvære. Ved tankefeltterapi opnås der ofte forbløffende resultater, og det sker overraskende hurtigt og smertefrit.

Tankefeltterapi blev i 1980 opdaget og udviklet af den amerikanske psykolog, Dr. Roger Callahan. Han fik sin Ph.D. i klinisk psykologi ved Syracuse University. Efterfølgende fik Dr. Roger Callahan et professorat på psykologistudiet på Eastern Michigan University, og her underviste han, indtil han blev privatpraktiserende psykolog.

Det var som privatpraktiserende psykolog, at Dr. Roger Callahan ved et tilfælde opdagede tankefeltterapi. Dr. Roger Callahan havde en klient, der hed Mary, som led af svær vandskræk. Mary havde i meget lang tid været i traditionelt terapi, men det hjalp ikke på hendes vandskræk, og en dag fortalte hun, at hver gang hun følte sin vandskræk, så gjorde det ondt i maven. Dr. Roger Callahan vidste at ubalance i energistrømme i maven, havde forbindelse til mavemeridianen, der slutter under øjet.

Ved en pludselig indskydelse, og i mangel af bedre, foreslog Dr. Roger Callahan, at banke blidt på dette punkt, mens Mary fokuserede på hendes angst for vand. Efter bare et par minutters banken sagde Mary, at den ubehagelige følelse i maven var væk. Det samme var hendes vandskræk, og angsten er aldrig vendt tilbage.

Dette var en meget overraskende opdagelse for Dr. Roger Callahan. Han gik straks i gang med at anvende denne metode, med at banke let på klienternes meridianpunkter, og han udviklede også forskellige bankesekvenser. Dette arbejde udviklede sig til det, som vi i dag kender som tankefeltterapi.

  • Jeg har lidt af eksamensangst igennem det meste af min skolegang. Jeg har oplevet flere situationer ved mundtlige fremlæggelser og eksamener at 'klappen går ned' og jeg er helt tom i hovedet. Mattias har hjulpet mig med at mindske min angst for at gå til prøver/eksamener, hvor jeg efterfølgende klarer det uden de store problemer. Jeg kan igen sove natten før, jeg har ro i min krop, selv om jeg er nervøs, og jeg kan huske alt hvad jeg har trænet og øvet mig på. De øvelser og den coaching Mattias har givet, kan jeg også bruge i mange hverdags situationer.

    Trine 
  •   Jeg har kommet hos Matthias, fordi jeg havde søvn problemer efter en udsendelse. Jeg har været der to gange, og kunne allerede efter første gang mærke kæmpe forskel, og fik en meget bedre nattesøvn. Han har også givet mig en en hel masse redskaber til at holde et mentalt overskud. Jeg kan varmt andbefale Matthias til alle andre med fx stress relaterede problemer eller som gerne vil have mere overdkud i hverdagen.

    Julius Soldat
  • Mentaltræning med Matthias Hahn, har hjulpet mig til bedre at kontrollere nervøsitet og spændthed ved pressede situationer. Matthias har på en samtale givet mig nogle gode redskaber til at kontrollere min mentalitet i en mere positiv og stærk retning, der har hjulpet mig og gjort mig bedre til at håndtere pressede situationer. Jeg er meget tilfreds med den hjælp Matthias har givet mig og det betyder meget, at man kan tage kontakt til Matthias hvis nødvendigt. Matthias er meget fleksibel og hans venlige sind har gjort oplevelsen med mentaltræning utrolig god.

    Josephine Bøgh Springrytter